Gasprisen sætter dagsordenen  

Markedsnyt februar 2021

Høje CO2-kvoter, en hydrobalance i rungende 0 og gaspriser, der har taget et markant nøk op, er det toneangivende trekløver på det nordiske elmarked netop nu. Og så er der for alvor sat skub i solenergien i Danmark. Men hvordan løser vi de såkaldte skuldertimer? Midtjysk Elhandel – MEH – giver dig her en aktuel status over elmarkedet i Danmark og Norden.  

Markedssituationen i skrivende stund

I december måneds Markedsnyt kunne vi berette om CO2-kvoter på vej mod normalen og en gaspris, der var godt kørende. I dag – et par måneder senere – kan vi konstatere, at markedet er fortsat i samme retning. Generelt har priserne taget et ryk opad både i Norden og i resten af verden. Kigger vi på den fælles nordiske systempris for 2022 ligger den i skrivende stund på 26 euro – en stigning fra 23 euro i december.  

En af de helt store drivere bag stigningen i systemprisen er gasprisen. Og årsagen til det skal findes i det kuldechok, der ramte Asien i januar. Det overraskende kolde vejr satte skub i efterspørgslen efter gas i den østlige del af verden. Gasprisen er rykket fra 13 euro til knap 17 euro – altså +20% på blot et par måneder. Kigger vi isoleret på dagsprisen, spotprisen, i samme periode, er den gået fra 14 euro til at runde knap 30 euro – altså en fordobling i dagsprisen på gas.

Samtidig ser vi CO2-kvoter, der handler opad og har i skrivende stund ramt 37 euro. Et niveau vi skal langt tilbage for at finde tilsvarende. For siden coronapandemien meldte sit indtog, har klimaet måtte vige pladsen øverst på den politiske dagsorden, og det har sendt kvoterne i bund. Tilbage i foråret 2020 var vi helt nede at runde 14 euro. Heller ikke når vi snakker stigende CO2-kvoter, kommer vi udenom gasprisen. For jo dyrere CO2-kvoter, jo dyrere bliver det er fyre med kul, der kræver dobbelt mængde CO2-kvoter set i forhold til gas. Og det sætter alt andet end lige fart i efterspørgslen efter gas kontra kul.    

Stigningen i CO2-kvoterne kommer ikke bag på eksperterne. For skal vi nå klimamålene og udfase fossile brændsler, så kræver det dyrere CO2-kvoter, der svækker konkurrenceevnen for blandt andet kul. Den ubekendte faktor er, hvorvidt man kan udfase kvotepålagte teknologier med ”ikke-kvotepålagte”, for det vil efterlade et overskud af CO2-kvoter i systemet. Men vi kan roligt konstatere, at den politiske pil igen peger i retning mod klimaet og højere priser på CO2-kvoter.

Hydrobalancen har de seneste måneder ikke været den toneangivende årsag til systemprisens udvikling, men nu indtager den igen pladsen som en af de afgørende faktorer. I Norden oplever vi et yderligere pres på systemprisen, fordi hydrobalancen har ramt et rungende 0. Vi har haft en kold periode med minimal nedbør, og det er har bragt balancen væk fra de +20 TWh, vi var vidne til i december.

MEH-køb-bæredygtig.png Klima og vejr

Et blik rettet mod 40-dages prognosen for vejret i Danmark og Norden viser koldere vejrudsigter, end hvad vi ellers ser for årstiden. Dét kombineret med mindre nedbør har ikke udsigter til at trykke hydrobalancen i plus i nær fremtid. Tvært imod, så kan der meget vel komme et negativt fortegn foran hydrobalancen i den kommende periode. Dog ikke til et niveau, der forventes at rykke markant ved systemprisen.

Meh Politiske Forhold (1) Politiske forhold

I Danmark lyder planerne at bygge solprojekter på op mod 18 GW. Det er en massiv udbygning af nettet og nok heller ikke realiserbart i nærmeste fremtid – spår eksperterne. Systemet har ikke brug for den enorme kapacitet, så skulle projekterne blive en realitet, mildest talt vælter systemet. Men ser blot 25% af projekterne dagens lys, så rykker det markant ved balancen for, hvad der produceres, og hvornår der produceres. Vi vil opleve flere timer, hvor sol- og vindenergi alene vil dække behovet og sætte negativt fortegn foran priserne.

Allerede nu oplever vi lave priser midt på dagen grundet den høje solproduktion i Tyskland, og i takt med at mere kapacitet installeres, ser vi også flere timer og perioder med lave priser midt på dagen. Hvor meget det rykker i det samlede billede – det kan man på nuværende tidspunkt kun gisne om. Men blandt andet i England oplever man høje priser i de perioder, hvor solenergien ikke kan levere. Blandt andet i morgentimerne og de sene eftermiddagstimer, hvor forbruget er højt. Dét forbrug skal dækkes af alternativer som decentrale og mindre fleksible enheder, der er hurtige at starte op og lægge ned igen, men også har en dårlig virkningsgrad – typisk på 30%. Et stort energitab, der smækker priserne i vejret. Tilsvarende har et moderne gasfyret centralt anlæg en virkningsgrad godt over 50% - så groft sagt er de små enheders virkningsgrad halvdelen af de centrale værker. Og det påvirker CO2-udslippet og kræver flere CO2-kvoter. Så man fristes til at sætte spørgsmålstegn ved, om det solen sparer os i de lyse timer, det koster den os måske tilsvarende i de mørke timer. Nøglen til at få det hele til at gå op kan meget vel være batterier, der kan lagre den overskydende solenergi til de såkaldte skuldertimer. På nuværende tidspunkt er det danske system ikke gearet til den øgede mængde solenergi, fordi vi endnu ikke har teknologien til at lagre solenergien.   

Globe Negativ 75X75 Internationale forhold

I sidste udgave af Markedsnyt kunne vi berette om en amerikansk stopklods for færdiggørelsen af den oversøiske gasledning North Stream II. Såkaldte sanktioner bremsede arbejdet, men gisninger gik dog på, om der i stedet var tale om et politisk træk fra USA for at blande sig i kampen om magten over gasforsyningen til Europa.

Seneste nyt er, at North Stream II ser ud til at få sine sidste 150 kilometer – af de i alt 1.200 kilometer – og dermed forbinde Rusland og Tyskland. Men flere taler dog om the dark horse i den ligning. For hvad kan den nye Biden-administration i USA få af betydning for arbejdet, og kan amerikanerne endnu engang sætte en stopper for North Stream II, der spiller en afgørende rolle i, hvem der sætter sig på magten på det europæiske gasmarked?   

 

MEH's rådgivere anbefaler

Med en hydrobalance i 0, oplever vi i øjeblikket en såkaldt midterpris i markedet. Og intet tyder på, at balancen rykker mere i den ene end den anden retning. Så er man tilfreds med en solid midterpris og vil ikke risikere en højere pris, fordi hydrobalancen bliver anstrængt, så er det et godt tidspunkt at lukke sin aftale. Tør man gamble en smule, kan man afvente situationen og håbe på en lavere pris i løbet af de kommende måneder. Er du i tvivl om, hvilken elaftale der er en rigtige for dig?

Prisudvikling

Prisudvikling

Spotpris-udvikling

Spotprisudvikling

Er du klar til at handle strøm?
Kontakt os allerede i dag.

Maj-Britt Christiansen

Key Account Manager

Læs mere om Maj-Britt

Seneste Markedsnyt

Indholdet i Markedsnyt er udtryk for MEH’s nuværende vurdering af markedet og kan ikke erstatte individuel rådgivning. MEH påtager sig intet ansvar for tab eller omkostninger, som direkte eller indirekte har noget med indholdet i Markedsnyt at gøre. MEH kan ikke gøres ansvarlig for fejlagtige oplysninger i Markedsnyt.